Anbefalinger

Mine klienter siger …

Kære Dittelys.

Der er faldet så dejlig ro over det hele, så dit besøg var guld værd. Jeg er glad for, at du fandt grunden til mine ubehagelige oplevelser i sommers. Nu ved jeg, hvor jeg kan få hjælp igen, hvis det bliver nødvendigt. Jeg er så taknemmelig for din hjælp.

Knus fra Rita

Whao, jeg bliver vildt rørt , du rammer spot on på alle punkter. Ja, i min lille klinik nyder jeg hjælpe folk❤ Smerter i skulder og nakke, ja der mærker du mig og har helt ret: jeg har diskusprolapser i nakken, og er også opereret i både nakke og skulder. Så flot maleri du har lavet og skønt at du kan mærke mig og min energi – ja, du har ret i at jeg har mine skytsengel omkring mig ❤

Knus og af hjertet tak for dig!

Laila Kristiansen

Jeg vil bare sige tak!! Jeg kørte hjem og fortalte min mor om det, jeg havde fået at vide og vi sad begge to og græd helt vildt. Jeg skal helt sikkert have en afdødekontaktsession hos dig og få mere at vide. Jeg er rørt og lykkelig for, at der findes folk som dig, der kan give besked videre til os, der sidder tilbage med kæmpe savn.

Caroline

Så mange tak, jeg vil aldrig kunne takke dig nok. Sidder med tårer i øjnene. Jeg ved godt, at det ønsker hun ikke, det er bedre med glæde. Det du skriver er ganske enkelt som om, du kender/har kendt hende.
Tusind tak for beskeden, du har givet videre.

Anne Marie

Kære Dittelys

Tusind tak for dit smukke maleri og tak for de budskaber, du viderebringer. Det er et vink med en vognstang. Alt, hvad du har skrevet, er sandt, og jeg har så svært ved at sætte ord på, hvad det har givet. Da jeg modtog mit maleri og de budskaber, du har fået igennem, blev jeg i den grad ramt af alle følelser på én gang, og tårerne væltede ud. Du har ramt plet både med min søn og mig. Jeg tror, at min søn har kunnet mærke gode de energier, du har sendt, for hans sind er blevet lidt lysere. Jeg har også en oplevelse af, at der er løftet noget fra mine skuldre. Jeg ved, hvor jeg skal sætte ind og stoler mere på min mavefornemmelse. Det har givet mig en ro, jeg ikke har haft længe.

Tusind tak for dig og alt det, du kan ❤️

Randi Andersen

Kæreste Dittelys

Tusind tak for en super “spot on” afdødekontakt fra min mormor. Det var så fuldstændig præcist og fint, og du kom både ind på hendes personlighed, budskab til mig og så hendes 2 første bogstaver i hendes navn.

Carina

Det er som om du kender ham, du rammer så meget rigtigt. Puha, en tåre ligger i øjenkrogen og vil gerne trille, men jeg sidder i stedet for og smiler – og især det med vittigheder som han altid selv grinede mest af. Far havde nattevagt, så det var begrænset hvor meget energi han havde og han elskede roser og især røde.

Maja