Clairvoyance

Når du får en clairvoyance-session hos mig, foregår det ved, at jeg åbner op til den åndelige verden og kontakter til dine åndelige vejledere. Igennem kommunikationen med dem kan jeg viderebringe budskaber og vejledninger – man kan sige, at jeg fungerer som et mellemled for dig og dine guider; jeg er sekretæren.

En clairvoyance-session kan handle om din fortid, nutid eller fremtid. Vi kan have fokus på et bestemt emne eller område, som du ønsker at blive afklaret omkring, eller det kan være mere bredt og handle om, hvor du befinder dig i livet, hvor er du på vej hen eller andet. Du får mulighed for at spørge ind undervejs.

Det er vigtigt at forstå, at jeg ikke forudsiger en fastlagt fremtid – jeg ser potentielle muligheder for fremtiden, hvilken retning, du bevæger dig i ud fra dét sted, hvor du er i øjeblikket. Husk altid, at alle mennesker har deres egen frie vilje og træffer deres egne valg for livet.

Under en clairvoyance-session kan det også ske, at der komme nogle af dine kære afdøde igennem; måske har de et budskab, en besked eller blot et ønske om at hilse på.
Clairvoyance-sessioner kan foregå i min praksis eller via telefon på et fast aftalt tidspunkt.

Clairvoyance pr. session: 850 kr.

Et enkelt spørgsmål (online)

Du har mulighed for at få et hurtigt svar på et enkelt spørgsmål – dette foregår udelukkende via mail. Denne mulighed er oplagt, hvis du står overfor et valg, og du har brug for hurtig afklaring. Her får du det bedste råd, som dine åndelige vejledere ønsker at give dig hér og nu.
Send en mail med dit spørgsmål, og du får skriftligt svar tilbage indenfor 2 dage.
Prisen er 185 kr. og betales, når du sender dit spørgsmål – betaling via MobilePay (23 84 10 02).

Clairvoyance-maleri

Hvis du ønsker at opleve en helt særlig form for clairvoyance, så er dette måske noget for dig.
Ved et clairvoyance-maleri stiller jeg ind på din personlige energi, mens jeg arbejder med maleriet.

Jeg laver også et skriftligt sammendrag af de clairvoyantiske beskeder, jeg får ind omkring dig, din livssituation, eventuelle dilemmaer og beskeder fra den anden side. Dette dokument fremsendes efterfølgende sammen med dit unikke maleri.

Clairvoyance-malerierne måler 42 x 30 cm. Prisen er 950 kr. inkl. forsendelse.

Herunder ses et par eksempler udarbejdet til klienter. Læs deres feedback under Anbefalinger.